Opgave
Delopgave A: Ulighed i sundhed
-
Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (tabel 1, figur 1, tabel 2, tabel 3 og figur 2) kan udledes om socioøkonomiske mønstre i befolkningens sundhed. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal, og du skal anvende viden om ulighed.
-
Diskutér, hvilke fordele og ulemper en privatisering af det danske sundhedsvæsen vil have for befolkningens sundhed. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende viden om velfærdsprincipper og politiske ideologier.
Bilag A1
Tabel 1. Forskellige sundhedsindikatorer, fordelt på højeste gennemførte uddannelse. 2023. Procent.

Figur 1. Levetid for mænd og kvinder, fordelt på indkomstniveau. 1987-2021. Gennemsnitligt antal leveår.

Tabel 2. Danskere med KOL og Type 2-diabetes, fordelt på beskæftigelsesstatus. 2024. Absolutte tal.
Tabel 3. Gennemsnitligt livsforløb for personer i Danmark, fordelt på moderens højeste gennemførte uddannelse. 2022.

Figur 2. Andel af borgere med kroniske sygdomme, fordelt på kommuner. 2022. Procent.

Bilag A2
Tobias Pagh og Nicolai Wang: "Tilliden er væk: Sundhedsvæsenets fallit har skabt amerikanske tilstande". Jyllands-Posten. 15.6.2024. Uddrag. Tobias Pagh er politisk formand og Nicolai Wang er landsformand for Liberal Alliances Ungdom.
Politikerne på Christiansborg mangler modet til nytænkning og holder stædigt fast i, at velfærdsstaten skal bevares, som vi kender den. Velfærdsstaten er dog ikke længere det trygge barndomshjem, men snarere en perron, hvor de mest udsatte borgere efterlades. Vi har tilladt os at skabe amerikanske tilstande, hvor de velhavende køber sig foran i køen hos private, mens pøblen efterlades på ventelisterne i det offentlige.
Med over 2,7 mio. danskere, der nu har tegnet en sundhedsforsikring, er det tydeligt, at tilliden til den offentlige sundhedsmodel er væk. Alt for ofte bliver løsningen at sende en check afsted, men det er blot en dråbe i det store flammehav. For der er behov for et fundamentalt opgør med velfærdsstatens monopol og ineffektive drift. Problemets rod er den manglende konkurrence i sundhedsvæsenet.
Sundhedsvæsenet skal gennemgå en gennemgribende privatisering, så vi går over til en fuldt ud forsikringsbaseret model. Staten skal ikke finansiere direktøren i Strandvejsvillaen, men koncentrere indsatsen til vores allermest udsatte. Vi efterlader ikke nogen på perronen, men øger kvaliteten og valgfriheden for alle borgere.
Kronjuvelen i vores velfærdsstat er sundhedssystemet, men vi har desværre set, at systemet ikke fungerer i dag. Velfærdsstaten spiller fallit, når den ikke engang kan garantere rimelige ventetider og god behandling til syge borgere. Der er brug for, at vi tør tænke ud af de sædvanlige kasser og gøre op med, at velfærd altid skal komme fra staten. Der findes et bedre privat alternativ, og tiden er inde til at tage det i brug.